Historien bag Gastro Consult

Historien bag Gastro Consult

Gastro Consult blev grundlagt i sommeren 2023 af Martin Kristensen - kok, restauratør og brancheveteran med mange års erfaring fra det professionelle køkken og storkøkkensektoren.

Fra køkken til webshop

Bag virksomheden ligger et enkelt, men stærkt fundament: et indgående kendskab til branchen fra begge sider af bordet. Martin har selv stået bag komfuret, drevet restaurant og arbejdet hos en af Danmarks førende forhandlere af storkøkkenudstyr. Det netværk og den faglige indsigt bruges i dag til at håndplukke de rigtige leverandører og rådgive kunderne om de løsninger, der rent faktisk virker i et professionelt køkken.

Vores koncept

Webshoppen blev lanceret i efteråret 2024 med et klart koncept: hold driftsomkostningerne nede, og giv besparelsen videre til kunden. Gastro Consult opererer uden showroom og med minimalt lager - og det er en bevidst beslutning. Det er den model, der giver os mulighed for at tilbyde nogle af markedets mest konkurrencedygtige priser på professionelt køkkenudstyr.

Hvem servicerer vi?

Vi servicerer alt fra nystartede caféer og restauranter til hoteller, kantiner, kontorfællesskaber og forsamlingshuse. Uanset størrelse eller branche leverer vi udstyr og rådgivning, der matcher det professionelle køkkens krav til kvalitet, holdbarhed og pris.

Gastro Consult handler udelukkende med virksomheder og foreninger. Et gyldigt CVR-nummer er en forudsætning for at handle hos os.